Cocktaileksperten Bastian Leanders fire hurtige om det fantastiske ved cocktails

Vi har snakket med vores chef-bartender Bastian Leander om, hvad det egentlig er ved cocktails, som fascinerer ham sådan. Bastian har en stor passion for cocktails, og han ved, hvad han snakker om. Han har nemlig både vundet DM og deltaget i diverse cocktailkonkurrencer både herhjemme og i udlandet. Vi har stillet Bastian fire spørgsmål, så vi kan blive lidt klogere på cocktails, og hvad det er, som lige præcis cocktailen kan:

Hvad er det geniale ved cocktails?
”Det geniale ved cocktails er, at de er uendelige. Altså kombinationsmulighederne er uendelige, og du kan få det til at smage helt præcist, som du ønsker det. Med vin arbejder du altid med noter; sur, sød, tør, men du kan ikke tilføje fx tørhed – men med cocktails kan du få cocktailen lige præcis, som du ønsker. Du kan eksempelvis genskabe smagen af rødgrød med flød, som du fik det i din mormors kolonihavehus til perfektion i en cocktail. Det kan du ikke med nogen anden drik.”

Hvad er den vigtigste ingrediens i en cocktail?
”Kvaliteten af ingredienserne. Cocktails handler om at respektere spiritussen og fremhævde de øvrige ingredienser. Derfor har vi altid stor fokus på, at spiritussen er rygraden i en cocktail, og den skal have de bedste betingelser for at komme til sin ret.”

Hvad er vigtigt at gøre, når man laver cocktails?
”Hold det simpelt. Man skal ikke skeje for meget ud – steady hands. Der er nogle ting, som vi professionelle gør bag baren, når det skal gå hurtigt eller se smart ud. Men når man skal lave seks cocktails hjemme, så er det vigtigt at holde det simpelt. Det giver langt det bedste resultat og den bedste cocktailoplevelse.”

Hvad er din yndlingscocktail?
"Hmm.. Godt spørgsmål. Det er ret umuligt for mig at svare på. Det er ligesom at spørge en person: ”Hvad er din yndlingsret” – det skifter jo alt efter humør, årstid osv. Men de kategorier af cocktails, jeg er helt vild med er flips, sours, swhizzls, collinses, fizzes og tikis. Sours er nok min favorit, fordi der er så mange muligheder for kombinationer. Stort set alle spiritusser kan kombineres til en sour. Og det er som sagt den endeløse mulighed for kombinationer, jeg elsker allermest ved cocktails.
Hvis jeg skulle lave en klassisk cocktails skulle det være en ren sazerrack. Rye whisky og så er der peychauds bitter , lidt gomme og et absinth rinse i glasset.”
Bee’s Knees er jeg også ret vild med. Den havde vi i august måneds kasse, men den er lidt udenfor kategori, for den blev egentlig lavet, da det var forbudt at lave cocktails. Så den er ikke helt klassisk, men den lænser sig opad de mere klassiske cocktails.”

Forfatter

Kathrine Sandberg Nielsen

comments powered by Disqus