Hvem vi er

Deserved Cocktails er resultatet af tre venners passion for cocktails. Vores baggrund, alder og ståsted i verden er vidt forskelligt. Men vi er enige om, at cocktails er noget helt specielt. Cocktails er og kan meget mere end blot Rom og Cola eller Gin & Tonic. Cocktails har uendelige muligheder, de kan kombineres på alle måder, man kan forestille sig og på lige så mange måder, som man slet ikke havde tænkt på. Og så kan cocktails samle mennesker. Det er vi vilde med.

I Deserved Cocktails håber vi, at flere får øjnene op for, hvor fantastiske cocktails er. Vi vil gøre det lettere og mere attraktivt at shake en cocktail hjemme en fredag eller lørdag aften end at åbne en middelmådig flaske rødvin. 

Vores mission er derfor, at levere en perfekt, autentisk cocktailoplevelse af højeste kvalitet lige til døren, som gør det muligt for alle at nyde en helstøbt cocktailoplevelse som på en cocktailbar i ens eget hjem.

Deserved Cocktails består af Kristian, Bastian og Kathrine. Vi holder til i Aarhus.